Vigtigheden af Beauchamp og Childress' bioetiske principper

Ved Mette Ebbesen, ph.d.

Introduktion

To amerikanske etikere, Tom L. Beauchamp og James F. Childress (2009) hævder, at de etiske principper om respekt for selvbestemmelse, ikke at skade, godgørenhed og retfærdighed spiller en vigtig rolle inden for biomedicin, og at disse principper bør anvendes til at analysere etiske problemer. Selvom Beauchamp og Childress’ teori er én af de mest anvendte, er den genstand for megen filosofisk diskussion (DeGrazia, 1992; Lustig, 1998; Rendtorff & Kemp, 2000; Richardson, 2000). Beauchamp (2003) hævder, at de fire princippers anvendelighed kan testes empirisk. Dette var ét af formålene med mit ph.d. projekt, som undersøgte hvilke etiske overvejelser danske onkologer og molekylærbiologer har i deres daglige arbejde. Da der ikke er foretaget lignende undersøgelser tidligere, fulgte Beauchamp dette projekt personligt. Nedenfor præsenteres resultaterne fra ph.d. projektet og de fremtidige perspektiver for det post doc projekt, som jeg arbejder på nu og som er finansieret af Carlsbergfondet.

Ph.d.-projekt

Formål: Formålet med projektet var (a) at udvikle en metode til empirisk undersøgelse af den etiske tænkning inden for biomedicin og (b) at benytte denne metode til at undersøge, om der er forskel på de etiske overvejelser og principper, der er i spil i danske onkologers og molekylærbiologers daglige arbejde.

Respondenter: Undersøgelsen er baseret på 12 semi-strukturerede interviews med danske onkologer og molekylærbiologer.

Dataanalyse: Interviewteksterne blev transskriberet ordret og analyseret ved brug af en fænomenologisk-hermeneutisk metode til fortolkning af interviewtekster inspireret af den franske filosof Paul Ricoeurs fortolkningsteori (Ricoeur, 1976; Pedersen, 1999; Ebbesen & Pedersen, 2007a). Der er tre skridt i dataanalysen: 1) Interviewteksterne læses igennem for at få en helhedsforståelse af, hvad teksterne handler om. 2) Der uddrages temaer fra hele interviewmaterialet, således at der træder fælles temaer frem for respondentgrupperne. 3) De fælles temaer fortolkes og diskuteres i forhold til teori (i dette konkrete projekt: Beauchamp og Childress’ teori og en dansk princip-baseret teori udviklet af Jacob Rendtorff og Peter Kemp (2000)).

Resultater: Undersøgelsen tyder på, at princippet om godgørenhed er vigtigt for danske onkologer og molekylærbiologer, da de er motiverede af at hjælpe patienter. Molekylærbiologer har overvejelser om ikke at skade i forhold til miljø, forskerens helbred og forsøgsdyr. Derimod har onkologer overvejelser om ikke at skade i forhold til patienter (f.eks. bivirkninger). Både onkologer og molekylærbiologer anser princippet om respekt for selvbestemmelse for vigtigt, da man bør respektere patientens informerede samtykke. For onkologer viser dette princip sig også ved, at de stiller en diagnose og laver en fremtidig behandlingsplan baseret på patientens ønsker, gensidig forståelse og respekt. Retfærdighedsprincippet er vigtigt for begge grupper bl.a. mht. fordeling af ressourcer (Ebbesen & Pedersen, 2007b, 2008a, 2008b).

Konklusion: Undersøgelsen tyder på, at Beauchamp & Childress’ fire etiske principper spiller en vigtig rolle i danske onkologers og molekylærbiologers daglige arbejde, og at principperne er anvendelige til etisk vurdering inden for biomedicin i Danmark (Ebbesen & Pedersen, 2007b, 2008a, 2008b).

Fremtidige perspektiver: Beauchamp & Childress (2009) hævder, at deres etiske principper indgår i en fælles tværkulturel moral. Men kritikere mener, at teorien er udviklet ud fra en amerikansk moral, og at teorien afspejler specifikke aspekter af det amerikanske samfund og ikke kan bruges i andre kulturer (Rendtorff & Kemp, 2000; Ashcroft et al., 2007). Dette er dog endnu ikke undersøgt empirisk. De fremtidige perspektiver efter ph.d. projektet er at undersøge biomedicinsk praksis i forskellige kulturer for at se, om Beauchamp og Childress’ principper er tværkulturelle. Dette er formålet med post doc projekt, del a.


Postdoc-projekt, del a.

Empirisk undersøgelse af etisk tænkning hos onkologer i forskellige kulturer

Formålet: Formålet med projektet er at undersøge, om der er forskel på de etiske overvejelser og principper, der er i spil for onkologer, der arbejder i forskellige kulturer.

Respondenter: Undersøgelsen er baseret på 24 semi-strukturerede interviews med 4 grupper af respondenter: 6 onkologer, der arbejder i klinikken på offentlige hospitaler i hhv. Danmark, Italien, Kina og USA.

Dataanalyse: Dataanalysen er magen til den, der blev anvendt i ph.d. projektet, den er beskrevet på s. 1 og i Ebbesen & Pedersen (2007a).

Resultater: Resultaterne vil blive publiceret i internationale peer-reviewed tidsskrifter.


Postdoc-projekt, del b

Etisk vurdering af målrettet cancerbehandling ved hjælp af nanopartikler

Baggrund: Mængden af forskning i nanoteknologi er steget de seneste år. Dog påpeger forskere, at etiske refleksioner over nanoteknologi halter bagefter videnskaben (Mnyusiwalla et al., 2003). Imidlertid hævder vi, at de forudsagte etiske problemer i forbindelse med nanoteknologi minder meget om de etiske problemer, der er relaterede til bioteknologi og biologi, og at Beauchamp og Childress’ fire bioetiske principper også kan anvendes inden for nanoteknologi (Ebbesen et al., 2006; Ebbesen & Jensen, 2006; Ebbesen et al., 2008). Dvs. der allerede er opnået en vidensbase, som kan bruges som udgangspunkt og grundlag for en diskussion af nanoteknologiens etiske problemer.

Diagnose og målrettet behandling af cancer ved hjælp af nanopartikler hører med til nanoteknologiens mulige fremtidige anvendelser inden for medicin, og forskningen viser lovende resultater. Denne ikke-etablerede behandlingsform har bl.a. den fordel frem for traditionel systemisk brug af kemoterapi, at den kan målrettes cancerceller (Ichim et al., 2004; Schiffelers et al., 2004; Soutschek et al., 2004; Akhtar & Benter, 2007; Liu et al., 2007; Kawakami et al., 2007; Cho et al., 2008). De etiske aspekter er dog ikke belyst i detaljer, dette er vigtigt, før behandlingen tilbydes patienter, og samtidig med grundforskningen. Dette vil medføre, at man kan styre forskningen i en etisk forsvarlig retning, og det vil være en hjælp til onkologen, der formidler fordele, ulemper og andre aspekter af behandlingen til sin patient.

Formål: Baseret på viden fra post doc projekt, del a, er formålet med postdoc-projekt, del b, at videreudvikle den principorienterede etiske vurdering af nanoteknologi og foretage en etisk vurdering af målrettet behandling af cancer ved hjælp af nanopartikler set i et tværkulturelt perspektiv.

Metode: Filosofisk analyse og diskussion baseret på filosofisk og naturvidenskabelig litteratur.

Resultater: Resultaterne vil blive publiceret i internationale peer-reviewed tidsskrifter.

Udvalgt litteratur[1]

Akhtar S, Benter I (2007). Nonviral delivery of synthetic siRNAs in vivo. Clin Invest 117(12).

Ashcroft RE, Dawson A, Draper H, McMillan J (2007). Principles of Health Care Ethics. USA: Wiley.

Beauchamp TL (2003). A defense of the common morality. Kennedy Inst Ethics J 13(3):259-74.

Beauchamp TL, Childress JF (2009). Principles of biomedical ethics. 6th ed. Oxford: Oxford University Press.

Cho K, Wang X, Nie S, Chen Z, Shin D (2008). Therapeutic Nanoparticles for Drug Delivery in Cancer. Clin Cancer Res 14:1310-1316.

DeGrazia D (1992). Moving forward in bioethical theory: theories, cases, and specified principlism. J Med Philos 17:511-539.

Ebbesen M, Andersen S, Besenbacher F (2006). Ethics in nanotechnology: starting from scratch? Bull Sci Technol Soc 26(6):451-462.

Ebbesen M, Jensen TG (2006). Nanomedicine: techniques, potentials, and ethical implications. J Biomed Biotechnol 1-11.

Ebbesen M, Pedersen BD (2007a). Using empirical research to formulate normative ethical principles in biomedicine. Med Health Care Philos 10(1):33-48.

Ebbesen M, Pedersen BD (2007b). Empirical investigation of the ethical reasoning of physicians and molecular biologists.  Philos Ethics Humanit Med 2:23.

Ebbesen M, Pedersen BD (2008a). The principle of respect for autonomy. BMC Med Ethics 9:5.

Ebbesen M, Pedersen BD (2008b). The role of ethics in the daily work of oncology physicians and molecular biologists. Bus Prof Ethics J 27.

Ebbesen M, Jensen TG, Andersen S, Pedersen FS (2008). Ethical perspectives on RNA interference therapeutics. Int J Med Sci 5(3):159-168.

Ichim TE, Li M, Qian H, Popov IA, Rycerz K, Zheng XF, White D, Zhong R, Min WP (2004). RNA interference. Am J Transplant 4:1227–1236

Kawakami S, Hashida M (2007). Targeted delivery systems of small interfering RNA by systemic administration. Drug Metab Pharmacokinet 22(3):142-151.

Liu XHoward KADong MAndersen MØRahbek ULJohnsen MGHansen OCBesenbacher FKjems J (2007). The influence of polymeric properties on chitosan/siRNA nanoparticle formulation and gene silencing. Biomaterials 28(6):1280-8.

Lustig BA (1998). Concepts and methods in recent bioethics: Critical responses. Journal of Medicine and Bioethics 23(5):445-455.

Mnyusiwalla A, Daar AS, Singer PA (2003). 'Mind the Gap': Science and Ethics in Nanotechnology. Nanotechnology 14 R9-R13.

Pedersen BD (1999): Nursing practice, language and cognition. 3rd rev. ed., 2005. Ph.D.-Thesis. Denmark: University of Aarhus.

Rendtorff J, Kemp P (2000). Basic ethical principles in European bioethics and biolaw. Denmark: Centre for ethics and law.

Richardson HP (2000). Specifying, balancing, and interpreting bioethical principles. J Med Philos 25(3):285-307.

Ricoeur P (1976). Interpretation theory: discourse and the surplus of meaning. Texas: The Texas Christian University Press.

Schiffelers RM, Ansari A, Xu J, Zhou Q, Tang QQ, Storm G et al (2004). Cancer siRNA therapy Nucleic Acids Res 32(19):e149.

Soutschek J, Akinc A, Bramlage B, Charisse K, Constien RZ and Donoghue M et al. (2004). Therapeutic silencing of an endogenous gene. Nature 432:173–178.


[1] Nogle af referencernes titler er forkortede.